lørdag den 25. juli 2009

Brødet der holder - og en kniv der gør det!

Vel hjemme efter 14 dejlige (vackra och våda) dage i Sverige, har jeg straks fået en lidt tør rug-surdej til helt uproblematisk at trække to af de sædvanlige rugbrød. Hjemme i brødmaskinen lå en tør gnal, som Amanda ikke havde fået spist. Tør, ja, men langt fra færdig. 100 gram blev skåret i småstykker, opløst sammen med surdej i vandet til de to nye brød. Reducerede tilsvarende mængden af mel med 100 gram. Giver brødet et ekstra spark af brødsmag!

Hvede-surdejen var derimod en sur sok! Helt død i blikket og med et en næsten muggen attitude. Det blev skrabet væk, frisk mel, vand og honning tilsat og så en dags tid på køkkenbrodet fik helt andre toner frem i sure hvedesen! Nu er det første lækre Pain de Martin-brød blevet bagt!

http://paindemartin.blogspot.com/2008/11/ljust-och-gott-med-lite-lite-rg.html

Men det store scoop var den all-round kniv som jeg købte i Sverige - jeg købte faktisk to - og nu er der skiftet ud i knivblokken hér i køkkenet. En helt igennem smart kniv til 69.50 s.kr i Claes Ohlsson, en svensk køkken/isenkramkæde. Kniven er belagt med silikone, er super super skarp og skærer helt fantastisk. Skar uden problemer de tyndeste skiver af et rugbrød, der iøvrigt havde holdt sig overbevisende friskt i over en u, e pakket ind i blot et viskestykke. Ikke noget med plastikposer. Der blev naturligvis også lige tanket op med billig svensk øko-mel- og kerner. Og hvor skønt med en skive frisk rugbrød, efter at have fickat i to uger! Kroppen holder ikke til det i længden!