lørdag den 20. november 2010

Julebryg smagning 2010

ahh! Det var godt, julebrygsmagning på Ekstra Bladet. 60 danske (imponerende mange)  julebryg i konkurrencen. Smagte omkring 40 af dem og de bedste er virkelig world class. De dårligste burde bryggeren have sorteret fra. Tre bryg fik top-karakter af mig  Husbryggeriet Jacobsen, dem med økonomi til at lave 50 prøvebryg før de belslutter sig, brygger en suveræn elegant og helstøbt, Golden Naked Christman Ale. Herslevs Stjernebryg, fem stjerner for en lækker øl med meget velafbalanceret anis smag. Hornbeers, Happy Hoppy Christmas, hvis man ikke er bange for humle. Ærø/Rise leverer superkvalitet; 'Jule Ale' er bedst. Klosterbryggeriets Abbed Peders Juleale sparker r.. - et drøn af en øl til 5 stjerner. Min medtester, selv håndbrygger, giver den 6. En upåagtet øl, og et vellykket brud med vanetænkningen er en lys Jule Ale 2010 fra Thisted; 6 lyse stjerner fra mig til feltets dark horse. Og prøv FURs Vulcano; kvalitet til prisen og et ukompliceret alternativ til hverdagstylleren. Og så vil jeg tildele 'En brygger der tør, hvor andre spiller sikkert' - prisen til Holbæk Brygs, Isefjord Winter, med salvie og ingefær i en heftig årstidsbryg. Drik den i små glas! Skål!